Landmalerne

”Over Hindsholms karske banker løfter himlen højt sit tag…”

Den nordøstfynske natur er det uundværlige grundlag for mit virke som billedkunstner.

I særlig grad er min hjemegn Hindsholm med sit høje himmelrum, havets nærhed, sine idyllisk fynske, men også mere barske, vindblæste hjørner en altid nærværende kilde til inspiration – både som ”jagtmark”, men også i mere indirekte og overført forstand.

Fra mine tidligste år har jeg færdedes meget i naturen i forskelligt vejrlig og under årstidernes skiften, og jeg undres til stadighed over dens mangfoldighed og utrolige rigdom på nuancer i farve og form.

At overføre en idé eller tanke til papir og lærred – at videregive en oplevelse – giver mig en umiddelbar og rent håndværksmæssig tilfredsstillelse, men derudover forsøger jeg at se det værdifulde i det tilsyneladende hverdagsagtige og oversete. Arbejdet med farverne og at udforske disses uendelige muligheder er mig ligeledes både til stor glæde – men også en bestandig og ikke altid lige problemløs udfordring.

Jeg tror, at netop den begrænsede motivkreds, hvis struktur og rum man til gengæld er dybt fortrolig med og indgående kender til – giver mulighed for at gå videre og dybere end det, der rent objektivt kan sanses: Det rent afbildende kan underordnes en koncentration omkring farver, stemninger og følelser.

Jeg har altid mest arbejdet med oliemaleriet og pastellen – med årene efterhånden i et naturalistisk/figurativt billedsprog med en lyrisk/romantisk indgang til naturoplevelsen. Mere end en egentlig stedsbeskrivelse forsøger jeg at fange en flygtig stemning, at registrere og skildre forskelle i lys og luft på forskellige tider af døgnet og året.

Mine arbejder bygger alle på konkrete naturoplevelser, men efterhånden som billedet selv får liv og substans, går bestræbelserne mere ud på at nå frem til det stærkest mulige udtryk. Det indebærer, at ”autenticiteten” og detaljer, som ikke har betydning for helhedsindtrykket, nedprioriteres. ”Motivet er intet, billedet er alt”, som maleren Harald Giersing måske lidt ”flot” udtrykte det, er derfor et udsagn, som jeg nemt kan følge.

Med andre ord tillader jeg, at de kræfter, der undervejs ofte opstår i billedet selv, ”tager over” – hvorved det får sit eget liv og berettigelse!

Ak ja, ord er taknemmelige…..!!